Din guide til denne overgang ikke undergang for menneskeheden på planeten jorden

Hos De Københavnske Porte, er min mission at hjælpe med det jeg kalder for en overgang ikke en undergang for danskerne og i et større perspektiv menneskeheden på planeten jorden. Det er dog ikke så grandiost som det end måtte lyde, men siden jeg opdagede for mig selv at der var noget helt galt og at vi som menneskehed stod overfor en historisk skillevej, og valget mellem moderne slaveri eller at leve som frie individer med ansvar for eget ve og vel, har jeg haft et brændende indre ønske om at finde ud af hvad jeg kunne bidrage med for at have en positiv virkning på denne situation vi hver især står overfor. Så vi alle og enhver kan tage en infomeret beslutning om hvilken vej vi vil gå ned af.

Når jeg sidder og skriver dette er det snart femårsdagen for den begivenhed der for alvor vækkede mig op til at der var noget helt galt i staten Danmark. Dette medie opstod i kølvandet af pandemien 2020 der lukkede ikke blot vores land ned men sågar hele vores planet, med hvad der føltes som et fornemt klink på glasset af en ellers usynlig fjende der opererer i skyggerne. Da jeg begyndte at søge informationer udenfor hovedstrømsmediernes søgelys og granskede problemstillingen fra en helt anden vinkel blev mine bekymringer til en realisering der langsomt stedfastede sig dybt i mit sindelag. Jeg var nødt til at gøre noget mere for at yde den modstand jeg kunne, med de muligheder jeg nu stod til rådighed med.

Jeg har ikke tænkt mig at jagte morgendagens nyheder da jeg ikke mener det fører til et synderligt eleveret overblik over den situation vi står overfor, men ligesom alting her i livet skal man affinde sig med en balance og selvfølgelig har det sin plads og sin relevans at dyppe tæerne i nyhedstrømmene engang imellem og fange ned efter hvilket nyheder man vil tage op og analyserer på. Det har jeg også tænkt mig at gøre. Så længe nyhedsstrømmene ikke løber afsted med ens bevidsthed og fokus og leder os ned mod en følelse af håbløshed og dommedag. For det er absolut noget vi bestemmer helt selv.

Mine oplevelser, mine hårdtelærte erfaringer vil jeg være mine kvalifikationer da jeg ikke kan prale med nogle certikfikater. For mig handler det ikke længere om det der fyldte allermest i mit liv dengang og som føltes som det absolut vigtigste for at kunne være en del af vores samfund, et bevis på dit værd i form af din uddannelses grad. Tværtimod, nu handler det om at gøre det rigtige når man ser en forbrydelse udspiller sig. Om nogle folk allerede har bemærket det, såsom mig selv, om det vil tage år endnu for andre at opdage det og for nogle måske en kendsgerning at de aldrig vil er underordnet. Det handler om at vi mestrer hvad det vil sige at være herre over vores eget liv og stå i den kraftfulde ånd vi nu engang er blevet skabt i, for sammen og hver især at skabe det liv og den fremtid her i nuet vi hver især ønsker. Jeg håber denne avis, denne guide, vil hjælpe dig på vej til dette.

Vagtskifte ved byportene

Som de gamle københavnske byporte kan disse også anses som et symbol på at føle sig fanget i gamle vaner og førhen antagede trygge rammer. Det er nu et vagtskifte ved byportene. En mulighed for alle som ser det som således. Lad os ikke længere tage os af byvogternes truende og udskammende ord i deres desparate forsøg på at holde os indenfor bymurene. Den nuværende måde at eksisterer på sammen er under et så stort pres, i disse tider, at det næppe er sluppet forbi de flestes bevågenhed. Til dem der vil gribe om fremtiden vil jeg gerne bede om din hånd så vi sammen kan gå ud igennem en af de gamle traditionsrige københavnske porte der rummer den uvisse fremtid, men med frygten lagt til siden og i stedet erstattet med en begejstring i vente for hvad vi sammen vil bygge op i dets sted.

Og dette vil kræve en forklaring og ikke desto mindre en redegørelse for hvorfor jeg netop mener at fremtiden er værd at samle på, da argumenterne for det modsatte, ergo dette dommedags scenearie, er nemt nok at formulere sig frem til. Blot man tænder for tv’et eller internettet og ser sig omkring for en film eller en tv serie at se. Jeg ville gå så langt og sige at der er en kampagne der har været under opsejling i mange år, så længe jeg har været født, hvor målet har været at skrue op for folks følelse af håbløshed og dykke deres morale og tro på at det hele nok skal gå.

Hvad der adskiller dette medie, fra de utal af andre og vælge imellem er mine egne hårdlærte erfaringer samt måden hvorpå informationen bliver præsenteret og bearbejdet på i avisen, hvilket til dels er funderet i informations og psykologisk krigsførsel samt hvad man på engelsk kalder for mind control. Ved at gøre brug af disse faktorer og at stille skarpt ind på at bringe nyhederne som set fra begge sider af nyhedsspektrummet, det vil sige hovedstrømsmedierne samt de alternative medier er intentionen at nå frem til en fællesforståelse der gavner flest mulige mennesker og der kan vende folks virkelighedsforståelse den rigtige vej op ad igen.

Kritikerne imod dette tiltag ville sige at alt dette er ganske fint, dog ikke særlig nyttigt da det er meget subjektivt og hvem i al verden har lyst til at lytte til endnu en persons tolkning af nyhederne set ud fra deres farvede linse? Her vil jeg påpege at objektive nyheder, som vi er blevet fortalt nævnligt af hovedstrømsmedierne, ikke og aldrig har eksisteret. Gårsdagens nyheder såvel som morgendagens har været og vil forstætte med at være bragt igennem en subjektiv journalists egen virkeligheds fortolkning og det er netop her jeg føler, baseret på mine egne erfaringer at jeg kan trække læserne igennem denne overgang vi står overfor nu, over på den anden side. Hvis jeg dog formår at tolke det og bringe det ud på en appetitlig måde til folket. Igen skal dette ikke lyde storslået. Jeg tror egentligt vi alle sidder med hver vores vigtige historie og brik i pusle spillet der kan hjælpe os med at forstå os selv og hinanden bedre og ikke desto mindre hvilken situation vi står overfor. Det mener jeg også at jeg har.

Fordi vi gennemlever det jeg tror man vil se tilbage på, med bagklogskabens lys, som værende en massiv propganda og informationskrig, den vestlige verden aldrig har set mage før, har vi som konsekvens også fået hver især vores helt eget indtryk af hvad der foregår. Derfor er det enormt svært, dog aldrig umuligt, at invitere til et samarbejde om et fællesprojekt såsom en avis, for hvor er vores fælles ståsted, vores fælles standpunkt? Vi har også forskellige følelser af alvorsgrader og her oprinder vores indre følelse af ansvar for at bringe en ændring på denne problemstilling vi hver især er havnet i.

Jeg har hørt nok så ofte: “Ej hvis du tro på x eller y så vil jeg ikke være med.” Grundlaget for et samarbejde der skal udspringe sig fra rene intentioner og hensigter er enormt skrøbeligt. Netop derfor mener jeg at stå alene med sine ytringer er på sin plads og mere end det. For jeg har en hvis prioritet har jeg fundet ud af med mig selv som lyder følgende. Jeg vægter højest overalt på jorden, at fortælle om de usædvanlige oplevelser jeg har haft, og stå fast på dem, ikke blot for min egen skyld, men især også for dem som jeg ved er kommet til skade i selvsamme og lignende programmer. Det skylder jeg dem. Jeg er samtidig også klar til konstant at udfordre mine egne oplevelser af disse hændelser, men jeg vil til hver en tid huske mig selv på at barnet som jeg dog var dengang kommer i første række. Først herefter kommer mit ønske om at samarbejde med andre om at skabe projekter og andre tiltag der kan gavne vores medmennesker og deres forståelse af hvad der er for en krig vi til stadighed befinder os i.

Indhold på avisen

Avisen vil have en logisk og analyserende tilgang til hvad et moderne nyhedsmedie skal rumme og bringe for at kunne nå i mål med at være en guide til folk der ønsker at være med til at skabe denne overgang sammen til en bedre fremtid for Danmark og for jorden. Og det kræver at vi hver især som jeg har gjort, og til stadighed gør hver evig eneste dag udfordre ens egen virkelighedsforståelse.

Jeg mener ikke at have støt på en eneste person, isærdeles ikke mig selv, og heller ikke dig kære læser som kan påstå at være sluppet helskindet igennem denne oplevelse, vi kalder vores nuværende liv, uden at være blevet forsøgt udsat for massiv propaganda, hjernevask og psykologisk samt informations krigsførsel. Uanset hvor du får dine nyheder fra, uanset hvor du vender og drejer hoved har det været og fortsætte med at være en del af vores realitet lidt endnu. Og det er lige netop det jeg ønsker at skabe en guide for hvordan man navigere i, måske endda sammen, vel vidende at dele af denne rejse jo selvfølglig foregår på et personligt plan.

Jeg er passioneret omkring at bringe historier der kan rykke og udfordre ens virkelighedsforståelse, til alle dem som har gjort det klart med sig selv om at de gerne vil vide hvad der foregår og måske forsøge at mætte denne følelse af indre uro man måtte have ved at sætte sig yderligere ind i sagerne end man måske er vant til fra tidligere. Læserne kan se frem til følgende:

• Overblik: Sektionen bringer et nyhedsoverblik, genereret ved brug af kunstig intelligens, over hvad de gamle medie bringer, som til stadighed ser det ud til at sætte dagsorden lidt endnu, og hvordan den anden side af perspektivet ser ud fra de alternative medier mm. Dette nyhedsoverblik bliver generet tre gange om dagen, morgen, middag og aften, hvor de væsentligste top nyheder vil blive bragt så man kan dyppe tæerne i den aktuelle, men forevigt strømmene, nyhedsdiskurs.
• Nationalt: Bringer alle væsentlige historier der er aktuelle og som har omdrejningspunkt i Danmark. Alt lige fra nuværende debat emner til historiske vinkler der måske er blevet overset til hvordan morgendagens samfund skal indrettes set ud fra diverse aktører.
• Verden: Her kigger jeg udad i den brede favre verden, men tager dog afsæt i det jeg mener er epicentret for forandringerne, hvilket er USA, hvorfor jeg også mener at vi oplever så meget tumult, på bagrund af de ændringer der sker i deres land og deres politiske gøren.
• Kultur: Man kan forstå mange faceter af et samfund, sågar en planet, baseret på hvilke rolle modeller vi har som oftest udspringer fra musik, film og tv verden. I denne sektion af avisen vil jeg tage op og analysere film, tv, musik og alt det der har med vores kultur at gøre, for at måle af hvor vi mon befinder os på vores kulturelle barometer som rækker lige fra syngende engle på deres harper til de mørkeste afkroge af dæmoniske skiggelser.
• Meta: Et filosofisk frirum hvor tankerne for lov til at få frit spil til at udforske og smelte sig sammen i et samsurium af ideer skrevet ned på papir og præsenteret på video.
• Bibliotek: Måden hvorpå jeg fandt ud af det var noget rådent i staten Danmark, som udtrykket lyder, var ved at høre det fra andres munde først. Her bliver der samlet sammen i en større sammenhængende fortælling, baseret på andres præsnetationer og tanker, observationer der har hjulpet mig med at udfordre min egen virkelighedsforståelse i en positivt retning.
• Downloads: Ikke for alle, det indrømmer jeg med det samme. Denne sektion handler om at se indad og se sig nysgerrig på sig selv og ikke mindst have lyst til at arbejde med disse aspekter. En download skal betyde at man for eksempel har kontakt med udelukkende i dette tilfælde venligsindet væsener der ikke er fra denne planetære struktur, men ikke desto mindre eksisterer og er ligeså virkelige som du og jeg. Her vil jeg også bringe mine egne “downloads” der måske rettere kunne kaldes for “minder”, som stammer fra diverse liv, tid og steder.
• Kabalen: Måske en af de væsentligste sektioner, da den forsøger at skitsere op hvem disse hovedaktører har været som har forrådt deres egen menneskerace og har begået skyggekrig imod dem, noget vi alle store som små har været ramt af. Denne sektion har som formål at trække dem ud i lyset samt deres gøremål, hvad der ikke tåler dagens lys set med deres forskruede øjne, men noget som er nødsaget set fra mit for at vi sammen kan bearbejde det og integrerer det i vores forståelse af hvad der har hængt over vores hoveder siden vi har været født. Dog, mange af os, uden at granske det og dermed ikke have haft mulighed for at gøre noget ved det, før nu.
• Vlog: Inspireret af den første avatar film, hvor Jake sidder og taler til kameraet og optager en slags video dagbog, eller vlog, vil jeg her fortælle om hvordan det går med avisen og de fremskridt den forhåbenligt kommer til at se i den nærmere fremtid.

Overstående sektioner kan og vil mulighvis ændrer sig efterhånden som projektet udvikler sig løbende og givet den feedback, hvis nogen, jeg får fra læserne. Men dette er den nuværende opsætning efter mange forskellige iterationer og forsøg på at granske de forskellige dialog områder og bringe det i en hvis orden.

Det vil sige at nyhederne spænder fra alt der røre sig indrigs i Danmark såvel som udenrigs, dog med et særpræget fokus på hvad amerikanerne går igennem i disse tider, hvilket jeg mener vil sprede sig, som ringe i vandet, til resten af verden. Det erfaringsgrundlag de formår at samle sammen til vil blive vores allesammens afsæt i den kommende fremtid, og de første små forsigtige skridt ud af byportene, ud imod en ny oplevelse, måde at leve på, frit, men med ansvar på ens skuldrer for at kunne ivaretage dettte.

Modstand – vist nytter det

Jeg syntes det er pudsigt at tænke tilbage på anden verdenskrig. Dengang oplevede den danske presse censur da tyskerne, den fysisk overrumplende fjende, rullede ind over vores land. De store mediehuse dengang som for eksempel politiken, berlingske og Jyllandsposten er stadig med os i dag og ud over disse som var underlagt hård censur fra den dansk-tyske regering dukkede der modstandsgrupper op som trykkerdrengene, de frie danske mm. som forsøgte at bringe nyheder til den danske befolkning fra de allierede lande igennem distributionen af såkaldte illegale blade.

Hvis vi tænker tilbage på pandemien 2020, var fjenden dengang og til stadighed den dag i dag, svær at få øje på da man ikke udelukkende kan forvente at fjenden ruller ind over ens land som man så det under andenverdenskrig. En væsenlig del af krigen vi oplever lige nu, hvor jeg ville tillade mig at gå så langt og sige at vi oplever slutningen, det endegyldige punktum på tredje verdenskrig, er informations og psykologisk krigsførsel, som bliver kæmpet der hvor folk kongregere og med andre ord har deres fokus. Det vil sige helt konkret sociale medier og internettet. Og ligesom den danske presse oplevede censur under anden verdenskrig, oplevede vi under pandemien 2020 at hvis du forsøgte at udfordre det herskende narrativ fra hovedstrømsmedierne, fordi du måske som jeg selv følte at deres argumenter ikke hang sammen logisk, men var limet fast udelukkende med vores tro og tillid til hinanden, så ville man opleve denne censur. Hvis altså man søgte alternative synspunkter og viden.

Ligesom under anden verdenskrig var det væsenlige såvel som det er i dag og som under en hvilken som helst krig, vel og mærke, at forsøge og bringe kritiske informationer og perspektiver til ens landsmænd der kan styrke dem i håbet om at wermagten ikke er uovervindelig og hvilket tiltag man kan gøre hver især for at hjælpe med at slå revne i deres planer dengang såvel som i dag, da jeg også baseret på mine egne erfaringer blandt andet kan rapporterer at nazisterne ikke nødvendighvis tabte krigen dengang men valgte at ommobilisere, omstrukturer og forsatte deres forskning og kamp i USA og andetsted. En væsentlig omskrivning af et kapitel i vores historie for en anden dag. Man må ikke forglemme at propaganda var et flittigt værktøj taget i brug af nazisterne og det samme gjorde sig gældende under pandemien 2020.

Disse mønstre gentager med andre ord sig selv. Om vi skriver 1941, eller 2020. Om det illegale blad hedder ‘trykkedrengene’ eller ‘de københavnske porte’, uden at jeg tilnærmeseshvis mener at kunne sætte det samme aftryk som dem, men kun kan håbe på det. Hvad end krigen er fysisk eller om det som i dag er massiv psykologisk krigsførsel der fremkommer en indre følelse af forvirring, håbløshed og en morale tabt på gulvet hvor endemålet udover tab af menneskeliv er moderne slaveri i den nye verdens orden. Uanset hvilken krig og hvilken periode vi er i, har vi set at folk har set sig nødsaget til at gøre det hårde arbejde og forsøge at formidle ud hvad der i virkeligheden foregår. Viden er magt, og det har det altid været og derfor kan du ikke nødvendighvis regne med at få de akkurate og præcise omstændigheder af hvad der i virkeligheden foregår og hvad der er under opsejling, hvis man som anden verdenskrig oplever at en fjende har korrumperet væsentlige funktioner såsom de danske medie i en sådan høj grad at de er blevet vendt om til at være endnu et våben for dem i deres eget arsenal.

Tiderne har ændret sig og mange har slukket symbolsk forstået, for deres tv, men hvad med internettet? Er det nu blevet for det nye tv og de gamle trykte aviser der slugte vores alle sammens opmærksomhed? Informationskrigen bliver i den grad kæmpet på internettet med nye historier, vinkler, indflydelsesrige mennesker der dukker op her der og alle vegne, uden nødvendighvis og have de rette intentioner i min blå bog, hvilket ville kræver man ikke er betalt eller arbejder for det jeg kalder “kabalen” eller den reele fjende for menneskeheden. Det er disse spørgsmål og ligende som kommer til at fylde klummerne i denne avis. Så vi kan gøre os klogere på den situation vi står overfor og hver især transfomere det ved først og fremmest ikke at afvise, men acceptere vilkårene som de nu engang er.

De praktiske forhold

Det er en smule useriøst hvis jeg her skriver mig fast på hvor mange artikler frekventerende læsere kan forvente på en daglig basis. Jeg har faktisk lavet lidt hovedregning og sammenlignet andre store indflydelserige mennesker, på et verdensplan og landsplan. Disse dataer vil formegentlig blive udgivet snarligt. Den gennemsnitlige daglige artikel frekvens rate, det vil sige hvor mange artikler en person skriver og publicerer på en daglig basis, ligger gennemsnitligt lige over 1 artikler per dag. Grunden er at der som regel ligger en del efterforskning bag, tro det eller ej, som skal agere fundamentet for en god artikel. Som hvis man vil plante og lad gro et flot træ har den brug for en rig jordbund for at rødderne kan tage fat og danne et netværk blandt det andet liv omkring den. Det samme gør sig gældende for en god artikel vil jeg mene og det kan godt tage op til 1-2 timer afhængigt af kompleksiteten og den afsatte længde som bestemt af forfatteren. Hvilket til slut leder mig på sporet af den gennemsnitlige længde af en artikel fra hovedstrømsmedierne, hvilket ikke bygger på min egen data, men stadigvæk er interessant da den forbavsende nok “kun” lægger på omtrent 600 ord.

Jeg synes det er vigtigt i tider hvor algoritmer på sociale medie forsøger at diktere hvad folk ser og læser at hive i den fiktive håndbremse og få hvilepulsen tilbage ved at skrive længere artikel former der ligger sig på cirka 1000 ord har jeg fundet mig til rette med som værende en tilpas længde. Her kan man komme i dybde nok til at efterlade et forhåbentligt positivt aftryk på læserens sind, hvilket jeg ikke mener er ligeså nemt at tilstræbe med sociale medie feeds hvor teksten på opslag oftest, ikke altid, er kort fattet. Det tager mig cirka en time at skrive 1000 ord når jeg ved hvad jeg skal skrive om og den ene paragraf læner sig pænt op af den anden, som en fin bogsamling hvor bøgerne står stakket skulder til skulder.

Hvis vi tager alle disse observationer og opsummere kan vi nu se at for at bidrage til vores moderne informations landskab som et enkelt individ med sit eget spinkle medie. Med forventninger der er så høje de rejser sig langt over skyerne og rækker ud efter stjernehimlen, kan man forvente en artikel frekvens man kan holde sig stabilt kørende på i ikke bare en uge eller to men mange måneder frem, på cirka 1 artikel om dagen. En artikel om dagen skal ikke blot forstås som værende tekst tung, men kan også forekomme i en video format da mange mennesker finde det appellerende og interagere med mennesker der taler om interessante emner foran et kamera og hvor at det ikke føltes alt for professionelt og iscenesat så det begynder at efterligne de gamle nyhedsbeaurer.

Læserne kan finde denne avis på sociale medie såsom:

• Telegram
• Facebook
• Twitter/X

Dog skal det siges at disse medier bliver brugt til at række ud til et bredere publikum og at min tilstede værelse på disse medier bliver anset som en nødvendighed for at være en del af den realitet, eller virkelighed andre menneske har og hvor de har deres daglige gang på nettet. Noget jeg husker mig selv på konstant er at jeg ikke er publikum. Jeg skriver til et bestemt publikum, til et bestemt segment. Jeg skriver for at række hånden ud til folk som derefter med egen fri vilje kan vælge at tage imod tilbudet og lade sig selv føre igennem porten ind i en anden måde at se ens verden på, ens verdensbillede, men med samme frakke, træsko og slidte cowboybukser som du altid har dasket rundt i.

Herudover kan du selvfølgelig finde avisen på hjemmesiderne:

• kbhporte.dk, for den danske udgave af avisen.
• cphgates.com, for den engelske udgave af avisen.

Jeg har også bidt mærke i at mange andre som jeg ser op til som inspirerende figurer i disse mørke tider der hurtigt forvandler sig til de mere lyse morgen stunder også forsøger at holde disse to fokuser samtidig. Nemlig at de tale til deres landsmænd i hver deres land, hvor de så end måtte komme fra, og samtidig forsøger de at appellere, på engelsk vel og mærke, til et større og internationalt publikum.

Alt på avisen er gratis og jeg tjener ikke kongens mønt for noget af det arbejde jeg laver. Dog er jeg ikke modstander af folk der gør, men jeg har et arbejde jeg forsøger sammen med dette passionsprojekt at holde nogenlunde i skak så jeg kan åbne mine kreative sluser og min snævre lommebog og skabe et medie der kan sprænge de gamle vante rammer der ikke længere tjener os, men holder os fasttømret i viden som forankre os i en fordrejet nedadgående spiral.

Jeg er også fortaler for at information kan nå sit yderste potentielle det er sat her på jorden for at bestræbe, skal det sættes frit! Fri fra økonomiske barriere og andre økonomiske særinteresser hvor mine tanker glider hen imod vores statsstøttede medier. Jeg er fortaler for det Marina Jacobi kalder for energi filantropi. Kunsten at give, ikke blot information, men selve begrebet i dets videste udstrækning, uden at forvente og få noget igen, men at gøre det med et syngende hjerte af brændende længsel efter at hjælpe. Som det lyder i en Coca Cola reklame der samtidig gør en lidt små tørstig: "You give a little love and it all comes back to you!"

Den eneste der skriver til denne avis på nuværende tidspunkt er mig selv. Det er mit passions projekt, jeg tænker at have brugt aller flest kræfter på at udtænke hvordan man kunne forme til at gavnligt remedie for folk der stræber efter sandheden i deres eget liv.

Men avisen er faktisk skruet sådan sammen så alle og enhver kan bidrage med artikler og jeg er ikke en til at stå i vejen for dine ytringer uanset hvilket vej de ideologiske vinde blæser.

Mit hjem er mine kontorer og du er velkommen en dag til at komme hjem og få en sludder over en kop kaffe og drømmekage. Måske en citronmåne hvis du har tilknytning til politiet eller PET.

Dette projekt, denne nyhedsavis er under konstant udvikling og jeg tænker ofte over og forsøger at huske mig selv på ikke at sidde fast i gamle vaner der ikke gavner mig længere. Vi skal ud af byportene og gå i møde en ny måde at leve på sammen. Derfor var det også min hensigt at skabe projekter som kunne hjælpe med at etablere kontakt blandt mennesker ude i lokalsamfundene og dette tog en del af min tid og fokus væk fra De Københavnske Porte. Jeg vil stadig sætte mig på at det er vigtigt at etablere normer ude i lokalsamfundene omend det er på kommunal eller anden basis, hvor vi kan imødekomme hinanden og rent faktisk snakke sammen omkring hvordan vi vil have vores samfund indrettet. Derfor, som led til avisen, er der en funktion som muliggør at man kan lave opslag i sin kommune som andre folk kan læse og kommentere på. Du kan fylde spalterne ud i opslaget med hvad som helst du har på hjerte også hvis du vil blot vil informere om indhold, lægge op til møder eller have folks hjælp derude hvor du end måtte bo.

Dernæst vil jeg også gerne opsætte møder her hvor jeg bor hvor folk kan komme regelmæssigt hvor vi sammen kan drøfte emner som vedrøre os alle uagtet om det er hvad der røre sig i resten af verden eller om det er seneste nyt fra vores lokale andedam. Herved føler jeg at avisen også kan bidrage på positiv hvis til det fællesskab den blandt andet også eksistere for at gavne, nemlig derude hos danskerne.

Afsluttende bemærkninger

Fordi avisen er blevet genstartet igen og igen da jeg ikke har følt jeg har kunne ramme min unikke tone eller stemme der skal fungere som mit bidrag til den større samtale der eksistere derude er de andre artikler blevet fjernet, omskrevet eller arkiveret. Jeg har været under en konstant process hvor jeg har forsøgt at uddanne mig selv i, hvor jeg kan placere mig i denne kamp for menneskeheden som jeg føler det i bund og grund er.

Det var ikke min mening at jeg skulle ende ud med at gå i min fars fodspor, som er en god gammeldags undersøgende journalist samt pressefotograf. Som barn husker jeg tilbage på hvordan jeg, sammen med min mor, delte aviser ud til hele Græsted, inklusiv den daværende statsminister som forlangte at få alle trykte aviser, hver søndag, for at kunne holde sig opdateret om nyhederne. Nu har jeg så endt med den konklusion efter mange strøtanker de seneste par år, at det giver mening for mig at forsætte ned at dette gamle vante spor, der på sin hvis har fulgt mig hele mit liv, og gøre mere ud af dette projekt du interagerer med netop nu. Ikke blot for at kunne yde mit biddrag for at vende denne situation vi står overfor til noget positivt, men også så jeg kan se mig selv i spejlet når alt dette en dag slutter, sandheden ske fyldest, og et nyt eventyr med nye udfordringer, med ledsagende protagonister og antagonister begynder på ny.

En dybfølt tak skal lyde til alle dem der har hjulpet mig på min vej og som har gjort det muligt for mig at sidde her den dag i dag. Uden deres uselviske handlinger ville min rejse for længst have sat sit sidste punktum på en ret så dramatisk måde. Til dem der ladet deres liv for at jeg kan sidde her i dag er tak ikke nok og jeg skal forsøge at gøre bod i det større regnestykke ved at gøre alt ved min magt for at fortælle hvad der foregået og hvad jeg har været vidne til. Dette medie er en hyldest til dem, og jeg vil forsøge at kanalisere deres kampgejst, retfærdighedssans og lade deres ånd leve videre i dette format.